Spil hinanden gode

– Til gavn for dig og læring

Trivsel i et læringsmiljø er først en succes, når alle har det godt. Det skal gælde alle, underviserne såvel som skolesekretærerne, de studerende og rengøringspersonalet – og vi har brug for hinanden for at nå dertil. 

Spil hinanden gode, det er guld værd – både for din læring og din trivsel. 

Når et læringssted skal arbejde med trivsel og læringsglæde, handler det om at lave strategiske handleplaner. Det er vigtigt, at det bliver en positiv og overskuelig proces, hvor I kan nå i mål med jeres indsatser. Som mennesker har vi brug for at kunne se resultater på vores indsatser, men for at det kan lykkes, kræver det, at vi arbejder på en strategisk facon – i dette tilfælde gør vi det for at kunne identificere, håndtere og forebygge læringsmiljøet til den videre optimering heraf. 

Materialerne er konkrete værktøjer, der giver jer mulighed for at arbejde selvstændigt med emnerne ude i jeres læringsmiljø. Værktøjerne er henvendt alle slags uddannelsesinstitutioner, og det er lige meget, om I er en mindre eller større institution, eller om I befinder jer i offentligt eller privat regi.

Jeres værktøjer indeholder viden, dialogkort, guides og meget andet, som kan integreres til netop jeres virkelighed i det specifikke læringsmiljø. Fidusen er, at ”tungt” stof er gjort til lettilgængelige hands-on værktøjer, der hjælper jer med at komme til bunds i, hvordan I bedst kan identificere, håndtere og forebygge til gavn for læringsmiljøet.

Har I spørgsmål til værktøjerne, er I altid velkomne til at kontakte os på mail: info@trivselogarbejdsglaede.dk eller på telefon 31 31 60 19.
Let’s VOPPL læringsmiljøet
– Fordi du og dine medstuderende fortjener det!

Udvikler af VOPPL
Annette Collins

Spil hinanden gode 

– Det er guld værd

Spil hinanden gode – det er guld værd!

Det handler om at skabe fokus på dét, der giver os energi, gør os glade og får os til at trives, både alene men også i samspil med hinanden. Når vi skaber god energi og trives, er vi mere kreative og effektive, og vi har mere overskud til at tilegne os nyt stof. Det betyder også, at vi får en god oplevelse under uddannelsen. 

Men hvordan gør I det så, spørger I jer selv? 

Det gør I ved at vælge, at I vil spille hinanden gode. Dermed vælger I at styrke jer selv og hinanden, både fagligt og menneskeligt. I får større lyst til læring og større glæde i læringsrummet, når I samarbejder med hinanden, eller når I hjælper jeres medstuderende i tilfælde af, at de laver fejl, har en dårlig dag mv. Når vi har tillid til hinanden, er det nemmere at bede om hjælp til eksempelvis lektier.

Hvordan kan vi “spille hinanden gode”?

Nedenfor er nogle eksempler:

  • Anerkend hinanden, når nogen har gjort det godt, fagligt såvel som menneskeligt – alle mennesker har brug for at blive set og anerkendt for det, de gør.
  • Del din viden og erfaring med dine medstuderende, hvis du fx har fundet en god måde at tage notater på i undervisningen. På den måde kan du bidrage til, at andre også får taget gode notater.
  • Bak dine medstuderende op i situationer, hvor de skal fremlægge en opgave og måske er plaget af nervøsitet. Du kan støtte med opmuntring før, under og efter oplægget. Det kan være en stor støtte for den enkelte, og det gør læringsrummet trygt.
  • Brug anerkendende kommunikation i det daglige. Anerkendende kommunikation vil sige, at I har respekt for hinandens holdninger og lytter åbent til alle idéer. 
  • Accepter, at alle mennesker kan begå fejl. Anerkend dine medstuderende i, at de har gjort det bedste, de kunne i en given situation.
  • Spørg ind, hvis du oplever en person, der ikke har det godt. Somme tider er det blot en smule interesse og omsorg, der skal til for at redde et andet menneskes dag. 

Hvorfor skal vi spille hinanden gode?

Når du behandler andre med respekt, har du valgt at have en anerkendende kommunikation til andre. Det giver god energi at være god ved andre og bidrage til, at andre har det godt. Det styrker jeres sammenhold. Læringsglæden vil ydermere vokse, og jeres præstationer vil løfte sig på alle niveauer. Husk, at når vi trives, bliver vi den bedste udgave af os selv. Netop trivsel er nøgleordet til at skabe gode relationerne på tværs af læringsmiljøet og mellem de studerende og underviserene.

Beslut jer for, at I vil spille hinanden gode

I skal starte med at beslutte jer for, at I har lyst til at spille hinanden gode. Lav en temadag, hvor I brainstormer og smider alle jeres idéer til, hvordan I spiller hinanden gode, på bordet. Stil jer selv spørgsmålet: “Hvordan kan mine med studerende og læringsstedet spille mig god?

Det er en god idé at skrive alt ned. Hvordan vil I gøre jeres beslutninger synlige? Det kan eksempelvis være, at I vil lave fede plakater, som kan hænges op overalt på læringsstedet. Det kunne også være et fælles intranet eller en app, hvor I kan være fælles om jeres tanker og tiltag. Alle idéer er gode, så længe de passer ind til jeres virkelighed.

 

Skab trygge og glade kollegaer, der har stærke relationer – klik på billedet for at læse mere ↓

Her finder du værktøjerne

All rights reserved VOPPL 2018®

Vi sender med
og

Kontakt os

Center for Trivsel & Arbejdsglæde
Greve Strandvej 9
2670 Greve Strand

CVR: 34 97 19 86
Tlf.: +45 31 31 60 19
Mail: info@voppl.dk
DIBS - Payments made easy

Har du spørgsmål?

så kontakt os på 3131 6019, eller info@voppl.dk

Rigtig god dag.