Bæredygtige indsatser på arbejdspladsen

En bæredygtig indretning af de fysiske rammer på arbejdspladsen, handler om at skabe gode omgivelser for kollegaerne. En indretning som imødekommer kollegers trivsel og som tager hensyn til miljøet. Et godt fysisk arbejdsmiljøunderstøtter et godt psykisk arbejdsmiljø. Det gør jeres arbejdsplads attraktiv og skaber menneskelig og økonomisk værdi, for jeres virksomhed. 

Når I skal i gang med processen

  • Nedsæt et udvalg, der skal komme med tips og idéer til at spare på forbruget
  • Involvér gerne hele organisationen – måske sidder rengøringsassistenten med en god idé, som både er miljøbesparende og en økonomisk gevinst
  • Kommunikér ud i organisationen og lad det blive en kultur på jeres arbejdsplads. På den måde får I skabt et brand, som bliver et stærkt fortrin til en fremtidig arbejdsplads.

Hold møder online

Hvis I har mange interne møder, som afholdes på forskellige locations, kan det være hensigtsmæssigt at indføre en god kultur om at afholde onlinemøder i stedet for at mødes face-to-face. Det skal selvfølgelig give mening i forhold til mødets art, men holder I onlinemøder, kan I spare på kørslen til og fra locations.

Undgå unødig emballage og plastik 

Undgå at have engangsservice. Brug i stedet porcelæn, saftevandskander af glas osv. Tænk over nogle smarte og genbrugelige løsninger til forsendelse af jeres produkter.

Lav elektroniske visitkort 

I skåner miljøet med elektroniske visitkort. Hvis der fortsat er behov for fysiske visitkort, vil det være hensigtsmæssigt at få dem trykt i et miljøvenligt materiale. I bør endvidere undgå at få produceret for mange ad gangen.

Sluk lys og elektronik 

Gennemgå alle de steder, hvor det er muligt at slukke for lys, computer og andet elektronik, som ikke behøver at være tilsluttet, når arbejdsdagen er slut. Sæt lysføler på og udskift til sparepærer i lamperne. I kan også opnå en stor besparelse ved at tjekke, om I har gamle køleskabe stående tilsluttet i kælderen, som aldrig bliver brugt. Alle foranstaltninger kan være besparende.

El-cykler og el-biler 

Hvis I som arbejdsplads har transportmidler til rådighed til udkørende arbejdsopgaver, kan det være hensigtsmæssigt at udskifte til el-biler og el-cykler.
Køb jeres elcykler her hos vores samarbejdspartner B-bikes 

Det skåner miljøet og er billigere i drift og I sender samtidigt et godt signal til jeres kunder, at I ønsker at være en del af en bæredygtig udvikling. Små skridt har også sin ret. 

Støt det lokale samfund 

Køb varer lokalt – gør noget for miljøet! Uanset indkøb, kan det være et godt bæredygtigt initiativ at købe lokalt. Støt op om nærsamfundet og spar på miljøets ressourcer.

Bæredygtig produktion af produkter 

Sæt fokus på bæredygtig produktion af jeres produkter. Dette handler ikke kun om at udskifte til mere miljørigtige materialer, men lige så meget om at sikre, at de mennesker, som producerer varen, har ordentlige vilkår.

Kør sammen eller benyt offentlig transport 

Lav samkørselsordninger på arbejdspladsen. Opfordr og oplys kollegaerne om, at det er nemt og hurtigt at arrangere.

Undgå madspild 

Hvis I har en kantine, kan en idé være, at personalet sørger for at anvende gårsdagens rester fremfor at lave nye retter hver eneste dag. I stedet for at smide mad ud kan det evt. gives væk til lokale foreninger, der samler overskydende mad ind fra virksomheder og deler det ud til udsatte borgere. Det kan også være en idé at give kollegaerne mulighed for at købe mad med hjem til deres familier.

Affaldssortér 

Det er et større system at få indført affaldssortering på arbejdspladsen, og det kan ikke foregå ved de små skraldespande ved skrivebordene. Fjern derfor medarbejdernes individuelle skraldespande, og lav i stedet fælles sorteringsskraldespande på gangen eller i kantinen.

Det er ikke nemmere, og det skal medarbejderne heller ikke bildes ind. Men det betyder, at skraldet kommer i de rigtige spande til forbrænding eller genanvendelse.

Skab gode omgivelser 

At skabe gode omgivelser på arbejdspladsen er vigtigt for at optimere medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Indretningen af kontorlandskaber kan, udover en visuel tilfredsstillelse, give en følelse af god energi. 

En virksomhed, som har inviteret naturen indenfor, er IBC Innovationsfabrikken i Kolding, som har inkorporeret stimulerende omgivelser i form af en voliere med fugle, rislende vand og grønne planter. Det blev i første omgang indført for at diffusere lyd og forbedre akustikken, men de grønne planter, fuglene og vandet er også med til at øge velværen.

Indret med planter, det giver ilt til rummet og et visuelt lækkert miljø

Vidste du, at…

Et ’grønt’ arbejdsmiljø betyder øget produktivitet, motivation, arbejdsglæde, energi og sundhed?
Et feltstudie lavet af forskere fra University of Exeter viste, at produktiviteten blev øget med 15%, efter man introducerede ’grønne’ kontorlandskaber hos to store virksomheder i hhv. Storbritannien og Holland. Forskerne bag studiet undersøgte efterfølgende medarbejdernes perception af indeklimaet, deres koncentration og deres arbejdsglæde ved at observere deres produktionsniveau.

Vidste du, at…

Sensoriske stimuli skærper ens koncentration og velvære?
Ifølge ’Journal of Environmental Psychology’ er de fleste mennesker genetisk disponeret med et behov for at være i kontakt med naturen. En undersøgelse viste, at dét at kigge på et billede af et naturlandskab i 40 sekunder fik hjernen til at slappe af. Dårlig koncentrations- og opmærksomhedsevne er to centrale bivirkninger af stress – det betyder også, at ens sind bliver mere eller mindre nedslidt, og der har forskning vist, at hjernen bliver ”genopladt”, når man interagerer med naturen – uanset om det er en gåtur i grønne omgivelser eller ved at sidde i grønne kontorlandskaber.

Indret med planter, det giver ilt til rummet og et visuelt lækkert miljø

Vidste du,

At ved køb af vores dialog spil, kan I få 10 % rabat på Jysk Planteservice grønne løsninger, f.eks. Plantevæg h210 cm x b115 cm – Inkl. 72 planter. 

Jysk planteservice har over 25 års erfaring og laver smukke grønne løsninger til din virksomhed, til gavn for indeklima og arbejdsmiljøet.  Se deres korte introduktionsfilm

Kontakt os på info@voppl.dk og hør mere

En bæredygtig udvikling

  • Beslut jer for at skabe en bæredygtig indretning
  • Værn om de fysiske rammer på arbejdspladsen
  • Nedsæt en arbejdsgruppe (fx. fra arbejdsmiljøgruppen, HR-afdelingen, medarbejderrepræsentant)
  • Find inspiration hos andre virksomheder, som har sat fokus på bæredygtighed
  • Hent hjælp fra eksterne konsulenter med erfaring i bæredygtig indretning
  • Vær kreativ, innovativ og fremsynet
  • Forbliv en attraktiv arbejdsplads
  • Behold jeres dygtige kollegaer


    Har I spørgsmål eller ønsker at booke et online rådgivning til at hjælpe jer i gang med en bæredygtig udvikling. 

    Kontakt os for yderligere information
    Rigtig god dag

    All rights reserved VOPPL 2018®

    Vi sender med
    og

    Kontakt os

    Center for Trivsel & Arbejdsglæde
    Greve Strandvej 9
    2670 Greve Strand

    CVR: 34 97 19 86
    Tlf.: +45 31 31 60 19
    Mail: info@voppl.dk
    DIBS - Payments made easy

    Har du spørgsmål?

    så kontakt os på 3131 6019, eller info@voppl.dk

    Rigtig god dag.