Skærmtid

For meget tid foran skærmens kunstige lys kan have konsekvenser, som kun de færreste er klar over eller tænker over i deres hverdag. Sæt fokus på hvordan I håndterer skærmarbejde, og lad det være en del af jeres APV-arbejde til gavn for jeres kollegaers trivsel.

Forskere har fundet ud af, at det kunstige lys fra vores computer, fjernsyn, tablet og smartphone har stor indvirkning på vores nattesøvn. Kommer vi ind i en ond spiral med søvnunderskud, kan det på sigt få store konsekvenser for vores helbred i form af hjerteproblemer, diabetes og nedsat immunforsvar. Digital overanstrengelse af øjnene er ofte årsagen til hovedpine, spændinger i nakke og skuldre og sløret syn samt tørre og røde øjne (Computer Vision Syndrome).

Dette kan afhjælpes ved at følge det, der på engelsk kaldes ”the 20-20-20 rule”, hvor man fokuserer på noget 6,6 meter (20 feet) væk i 20 sekunder hvert 20. minut.

Nedenfor kan I finde nogle tips til skærmarbejde, som for få midler kan ændres med stor positiv effekt for den enkelte kollegas arbejdsdag.



Tips til godt skærmarbejde:

  1. Vil man lette den daglige belastning fra skærmen, kan man med fordel anskaffe sig et anti-glare-filter til sin skærm. Det forhindrer genskin fra andre lyskilder, som kan være meget generende og anstrengende for øjnene ved mange timers skærmarbejde.
  2. Indstil skærmens placering ud fra anviste vejledninger, få flere informationer her.
  3. Indstil tegnstørrelsen, jo længere væk du sidder fra skærmen, jo større skal tegnstørrelsen være.
  4. Sørg for god rengøring i arbejdslokaler med skærme/computer mv. Elektriske apparater kan bidrage til meget støv, som kan komme i øjnene. Det kan herved give irriterede øjne, udtørrede øjne og ubehag hos medarbejderne.
  5. Skru ned for skærmlysets farvetemperatur. I mørkere lokaler kan det med fordel ændres til en varmere farvetemperatur, mens det i omgivelser med meget lys ofte er bedre med en koldere (mere blålig) farvetemperatur.
  6. Hold ofte pauser fra skærmen i løbet af en arbejdsdag.
  7. Flytbare arbejdsstationer kan være udfordrende for skiftende indstillinger af skærme, afstand til skærmen mv. En god idé kan være at lave en guide til at indstille skærmen ud fra den enkelte medarbejders behov. Sæt guiden på skærmen eller på bordet.


Et arbejdsliv foran skærmen

Hvor lang tid kan du sidde foran en skærm uden at få hovedpine? Læs AT-vejledningen om godt skærmarbejde på jobbet her.

Computerøjne

Udtrættes du markant af skærmarbejde? kan følgende undersøgelse have din interesse. Læs artikel her fra Privatsyn.dk om synsproblemer foran skærmarbejde.
Kontakt os for yderligere info.

All rights reserved VOPPL 2018®

Vi sender med
og

Kontakt os

Center for Trivsel & Arbejdsglæde
Greve Strandvej 9
2670 Greve Strand

CVR: 34 97 19 86
Tlf.: +45 31 31 60 19
Mail: info@voppl.dk
DIBS - Payments made easy

Har du spørgsmål?

så kontakt os på 3131 6019, eller info@voppl.dk

Rigtig god dag.