Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes. Det kan enten ske indefra af vores følelser og tanker, men det kan også forårsages af udefrakommende årsager eksempelvis:
Årsagen til, at vi bliver stresset, er helt individuel fra person til person. De forandringer, vi mærker, skyldes stress-hormonet kortisol, som udløses, når vi er pressede. Mennesker, som har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge – både fysisk og psykisk. Det er derfor meget vigtig at være opmærksom på sine stress-reaktioner og ikke mindst at reflektere over årsagen til stresstilstanden.
Alle kan blive ramt af stress uanset:
Stress er individuel og skal håndteres ud fra den enkeltes behov og den specifikke stresstilstand. En hjælp kan være samtaler med en stresscoach, psykolog, sygemelding, en god tilbagevendelsesplan efter sygemelding, støttende samtaler med en leder mv.
Stress er en helt naturlig tilstand, der opstår, når du har været presset alt for længe. Det er din krops måde at fortælle dig, at noget er helt galt. Stress er altså kroppens måde at få dig til at stoppe op og ændre noget i din tilværelse, når der ikke er balance mellem dine ressourcer og de krav, der dig pålagt.
Stress har mange facetter og former. Det er individuelt, hvordan man reagerer, ligesom det er vidt forskelligt, hvad der får bægeret til at flyde over hos forskellige mennesker.
Forestil dig et tomt glas. Hver dag møder vi situationer, som presser os – kald dem hverdags-stressdråber. De fyldes langsomt op i glasset i løbet af en dag, men heldigvis forsvinder de igen i takt med, at den pressede situation hører op igen. Det kan eksempelvis være, at du sidder fast i myldretrafikken på vej til arbejde og dermed kan se, at du bliver forsinket. Denne situation er ikke rar at være i, men så snart trafikken igen begynder at røre på sig, bliver bægeret tømt for stressdråber.
Hvis hverdagsdråberne fortsætter med at hobe sig op, vil stressreaktionerne begynde at melde sig. Gør vi ikke noget ved situationen, flyder bægeret over.
Stressreaktioner kan deles op således:
Hverdags-stress, alvorlig stress og sammenbruddet.
Den gode nyhed er, at du kan blive stressfri og vende tilbage til en tilværelse, hvor du er i kontrol.
Kortisol:
Kortisol er et hormon, som kroppen producerer i stressede situationer. Et højt niveau af kortisol er derfor en god indikation på stress. I akutte stress-situationer kan kortisol, sammen med adrenalin, hjælpe dig til at gøre din krop i stand til at yde sit absolut ypperste rent fysisk. På lang sigt er høje niveauer af kortisol dog skadeligt for din psyke og din krop, fordi vi ikke er skabt til at befinde os i konstant stress. Vi har derfor brug for at komme ned i gear igen for at sænke produktionen af kortisol.
Hverdags-stress er den stress, vi alle oplever indimellem i vores hverdag. Det kan eksempelvis være, når vi sidder i myldretrafikken, ved travlhed på jobbet, når vi skal til eksamen, eller når vi er spændte på noget. Hverdags-stress kaldes også for akut stress, og det udløser stresshormonerne adrenalin og kortisol.
Disse stresshormoner gør, at vi på en naturlig og hensigtsmæssig måde bliver i stand til at præstere i en presset situation. Det bliver dog usundt for os, når vi har en for stor produktion af stresshormonerne, idet det kan gøre kroppen permanent stresset, hvis ikke stressårsagen ophører.
Når du oplever alvorlig stress, har du i en længere periode været udsat for for meget hverdags-stress, uden at du er blevet afstresset igen. Bægeret er altså ikke blevet tømt.
Hvis du har alvorlig stress i lang tid, uden nogen form for afstressning, vil din krop eller psyke på et tidspunkt sige stop.
I disse tilfælde har du været overbelastet i meget lang tid – måske i en tidsperiode på flere måneder eller år. I sådanne situationer ender det som regel med en sygemelding, hvor det vil tage tid at blive stressfri igen.
Når vi oplever stress, er det vigtigt at blive afstresset igen. Der findes flere måder at blive afstresset på. Stresscoaching hjælper med at finde årsagen til din stress, ligesom det giver dig konkrete værktøjer til at håndtere din situation. Det kan være, du skal indarbejde mere fysisk aktivitet i din hverdag, huske at afstresse mentalt, sørge for at få mere søvn eller indføre en ugentlig fridag.
Har du en konstant følelse af mangel på tid, og føler du, at du hele tiden skynder dig, selvom du har tid nok? Fornemmer du, at du har koncentrationsbesvær, og laver du flere fejl? Oplever du, at du har problemer med at strukturere opgaver, fordi du føler, at du skal haste igennem dem?
Anspændthed, hovedpine, åndedrætsbesvær, spændinger, uro i kroppen, kvalme, ondt i maven, nedsat appetit, hjertebanken, forandret åndedræt, trykken for brystet, svimmelhed, træthed, søvnproblemer, mange opvågninger i løbet af natten, dårligere immunforsvar, oftere syg, forværring af kroniske lidelser.
Er du utålmodig, og har du svært ved at vente, selvom det måske blot drejer sig om nogle minutter? Oplever du, at du oftere er i dårligere humør og har flere konflikter med dine omgivelser? Er du opfarende, drikker du mere kaffe, har du flere sygedage, og er du mere rastløs?
Er du begyndt at glemme småting i dagligdagen – og til tider også vigtige ting, såsom møder på arbejdet? Har du en følelse af frustration, og at du er på vagt? Føler du dig opgivende, bange, deprimeret, følsom, sårbar? Har du let til tårer, føler du dig mindre værd?
Har du svært ved at koncentrere dig om eksempelvis at se tv, læse en bog eller materiale på jobbet? Mangler du overblik? Oplever du, at du har svært ved at være til stede i en dialog med andre mennesker? Føler du dig ofte konfus?
Oplever du, at du har svært ved at nyde resultatet af de ting, du kommer i mål med? Foretager du dig flere ting på én gang? Sætter du mange projekter i gang?
Kend dine reaktioner på stress. Det gør dig i bedre stand til at forebygge situationer, der skaber ubalance i din hverdag.
Til højre kan du læse om eksempler på forskellige reaktioner på stress. Giv dig god tid til at læse dem igennem. Prøv dernæst at mærke efter, hvor ofte du har reaktionerne, og hvornår de opstår. Pas på dig selv og gør noget ved din situation, hvis du kan se, at dine reaktioner ofte er til stede. Spørg om hjælp, hvis du ikke selv kan håndtere det.
– Anspændthed
– Hovedpine
– Åndedrætsbesvær
– Spændinger og uro i kroppen
– Kvalme
– Ondt i maven
– Hjertebanken
– Trykken for brystet
– Svimmelhed
– Træthed
– Søvnproblemer
– Glemsomhed
– Frustration
– Koncentrationsproblemer
– Dårligt humør
– Negative tanker
– Humørsvinger
– Sårbarhed
– Let til tårer
– Lav selvværdsfølelse
– Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer
– Nedsat eller øget appetit
– Øget brug af medicin
– Øget antal af arbejdstimer
– Travlhed
– Konfliktopsøgende
– Bliver lettere vred
– Undgår andre/isolation
Et godt psykisk arbejdsmiljø er med til at skabe trivsel blandt kollegaerne. Det giver arbejdsglæde og forebygger stress på arbejdspladsen.
Trivsel er et essentielt nøgleord for at få arbejdsglæde på arbejdspladsen. Trivsel er en individuel følelse. Den skal derfor håndteres ud fra den enkeltes behov. Arbejdet med den gode trivsel er en løbende proces, og det kan blandt andet ske ved at sætte fokus på samarbejde blandt kollegaer, sociale aktiviteter, frugtordninger osv.
Forebyggelse af stress er nyttigt på mange parametre. En stressfri tilværelse bevirker, at du har fokus på, hvilke ting der dræner dig for energi i hverdagen. Samtidig handler forebyggelse om at få daglig motion og luft, nok nattesøvn (7-9 timer), og at du tager dig en ugentlig fridag, hvor du sørger for at gøre de ting, der får dig i flow.
Køb din stressguide til en konkret stresspolitik her
Balance mellem privatliv og arbejdsliv skaber overblik, ro og glæde i hverdagen. Du får overskud, mere energi og mod på nye tiltag i dit liv, eksempelvis efteruddannelse, nyt job eller påbegyndelsen af en ny hobby. Arbejdsmæssigt betyder balance, at du bedre vil kunne varetage dine arbejdsopgaver og være i god relation til dine kollegaer.
Balance mellem privatliv og arbejdsliv skaber overblik, ro og glæde i hverdagen. Du får overskud, mere energi og mod på nye tiltag i dit liv, eksempelvis efteruddannelse, nyt job eller påbegyndelsen af en ny hobby. Arbejdsmæssigt betyder balance, at du bedre vil kunne varetage dine arbejdsopgaver og være i god relation til dine kollegaer.
Balance mellem privatliv og arbejdsliv skaber overblik, ro og glæde i hverdagen. Du får overskud, mere energi og mod på nye tiltag i dit liv, eksempelvis efteruddannelse, nyt job eller påbegyndelsen af en ny hobby. Arbejdsmæssigt betyder balance, at du bedre vil kunne varetage dine arbejdsopgaver og være i god relation til dine kollegaer.
Et godt fysisk arbejdsmiljø handler både om de psykosociale og fysiske forhold. Det er et strategisk arbejde, som går ud på at optimere trivslen og arbejdsglæden hos kollegaerne. Det handler desuden om at kortlægge arbejdsmiljøet. Dette gør man ved at arbejde strategisk med de tre punkter: identificering, håndtering og forebyggelse.
Det skaber menneskelig og økonomisk kapital til fremtidens arbejdsplads.
Her kortlægges arbejdsmiljøet ved hjælp af APV (arbejdspladsvurdering), understøttet af en risikovurdering af, hvor og hvornår, der kan opstå eksempelvis stress, vold mv. En APV skal ligeledes indeholde statistik over sygefravær. Læs mere om APV her. Endvidere kan det være gavnligt at understøtte en APV med en trivselsmåling.
Her foretages der løbende evaluering af indsatser – både før, under og efter processen. Indsatser kan være stresscoaching-forløb, trivselssamtaler eller andet. Det afhænger af det emne, I arbejder med.
Her gives der instruktioner til, hvordan arbejdsforholdene skal forebygges – det gælder både de fysiske såvel som de psykosociale forhold. Det kan eksempelvis ske ved hjælp af stresspolitikker, vejledninger til skærmarbejde mv.
Vi tilbyder:
– Individuelle stresscoaching-forløb
– Rådgivning til arbejdsgiver om stress
– Samarbejde om stressforløb
– Guide til at håndtere stress på arbejdspladsen
Jeg laver ofte interviews med anerkendte partnere – det kan være virksomheder, psykologer eller andre fagspecifikke personer, som har noget på hjerte, når det gælder trivsel og arbejdsglæde. Vores samtaler bliver udgivet som podcasts, som du til enhver tid kan lytte til. Podcastformatet kan være et nyttigt redskab til at identificere, om du er stresset. Når du lytter til en podcast, lukker du omverdenen ude, og dine tanker bliver centreret på det specifikke emne. Når du derimod skal læse en masse fagstof, kan du opleve, at din koncentration bliver forstyrret af tankemylder, som det ofte ses, når man er stresset.
Bliv bedre til at skabe balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Dialogspil og guide til at forebygge stress i hverdagen er god energi for dig og din hverdag. Uden stress.
Statens Institut for Folkesundhed lavede i 2017, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, en undersøgelse om stress hos børn og voksne. Den viste, at andelen af personer med et højt stressniveau er 4,3 procent – og det er fortsat stigende.
Stress i Danmark, hvad ved vi?
Find seneste rappporter her