Konflikter er helt naturlige. De opstår, når vi er uenige om noget, og de kan både være negative og positive – det vigtige er, hvordan vi løser uenigheden.  

Der findes ikke to konflikter, som er ens. Vi møder konflikter forskelligt alt afhængig af vores kultur, samfund, bagage, familiebaggrund, arbejdsplads og arbejdspladsens (konflikt)kultur. Alt sammen sætter det sit præg på hvert eneste sammenstød.

De fleste konflikter udvikler sig efter samme mønster.

Forskning i konflikter viser imidlertid, at de fleste konflikter og uoverensstemmelser udvikler sig efter det samme mønster. De går så at sige op ad den samme trappe – konflikttrappen.

Trinnene i en konfliktudvikling kan illustreres således:

Grøn

Bliver konflikten i det grønne område, løses den af parterne selv. Eksempel: På et redaktionsmøde er to parter uenige om en historie. Hvis de to parter diskuterer, indtil de bliver enige, kan produktet blive bedre, og begge er blevet klogere på hinanden og på årsagerne til deres uenighed. Hvis en eller begge parter derimod forlader bordet og inddrager kolleger i uenigheden, bevæger konflikten sig fra grønt til orange område.

Orange

Konflikten har flyttet sig fra at være en uenighed mellem to parter til nu at involvere kolleger eller andre. Parterne forsøger måske at placere skyld og ansvar og trækker på tidligere oplevelser. På dette stadie kan tillidsvalgte på arbejdspladsen med fordel blive inddraget. Konflikten kan nu bevæge sig ned ad konflikttrappen ved, at parterne bliver bragt sammen og får talt deres konflikt igennem for at undgå en optrapning.

Rød

Når en konflikt er i det røde felt, er der ofte brug for uvildige konsulenter eller konfliktmæglere til at hjælpe med at håndtere konflikten. Det er ofte her, DJ kommer ind i billedet. En harmløs uenighed mellem to parter omfatter nu en række kolleger. Der skabes alliancer, der tales ikke længere med hinanden, men om hinanden. En stor del af den energi, der skulle bruges på arbejdet, bliver i stedet brugt til at undgå eller optrappe konflikten.