Skab trivsel allerede i dag – få glade og sunde studerende, der glæder sig til at komme i skole og tage imod læring.
God trivsel skaber et godt læringsrum. Trivsel og glæden ved at lære er ikke en engangsimplementering, men skal kontinuerligt plejes, holdes ved lige og optimeres. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesinstitutionen har en konkret plan for, hvordan den har tænkt sig, at arbejdet med trivslen skal forløbe. Det er ledelsen, der skal gå forrest med implementeringen af indsatser, ligesom det også er ledelsen, der skal skabe rammerne for, at et fælles arbejde kan finde sted.
Trivsel og læringsglæde handler ikke blot om at sikre et godt psykisk miljø for læring, men det er i høj grad også de fysiske rammer, der skal være i orden. Der skal være et sundt og godt arbejdsrum, hvor b.la. lys, lyde og luft spiller sammen på en sådan måde, at der er plads til produktiviteten.
Der er mange menneskelige fordele i god trivsel. Når vi trives, udvikler vi os, vi bliver mere motiverede, produktive, tillidsfulde og kreative. Sygefraværet vil desuden falde og mobning, konflikter og stress vil blive udfaset.
Skal trivslen og glæden ved læring være gennemgående på alle landets uddannelsesinstitutioner, handler det om at skabe en positiv bølgeeffekt, hvor skolerne sætter fokus på alt dét, der virker, fremfor alt det, der ikke fungerer. Fokus skal være på dét, vi gerne vil have ud af en skoledag – make my day happy!